Vores fagområder

Råd & Dåd Byggefirma ApS har en bred ledelses- og håndværksmæssig erfaring, og vi rådgiver om byggeriets samlede løsninger såvel som særskilte fagområder. Læs mere om de fagområder, vi beskæftiger os med, og få et uforpligtende tilbud.

Entreprenør

Rådgivning

Udover rådgivning og vejledning i forbindelse med egne byggeopgaver, yder vi også ekstern rådgivning; blandt andet som bygherrerådgiver hvor vi, som bygherres forlængede arm, sikrer at der bliver lavet en udførlig og fyldestgørende entreprisekontrakt med nøjagtig angivelse af pris, beskrivelse, tidsplan – og ikke mindst en betalingsplan. Under arbejdets udførsel sørger vi for, at anvisninger og god håndværkskik bliver overholdt, og vi deltager gerne i forbindelse med aflevering og udfærdigelse af afleveringsprotokollen.

Jord- og betonentreprise

Betonarbejde kan ikke ”bare laves om”, og derfor er dette arbejde særdeles vigtigt i planlægning og afsætning, hvad enten der er tale om fundamenter eller anlægsarbejde. Vi har viden om, og erfaring med, de materialer der findes på markedet og arbejder tæt sammen med vores betonleverandør.

Kloakentreprise

Vi har altid vores autoriserede kloakmester med inde over opgavens udførsel, også selvom der er tale om en opgave, der ikke kræver autorisation. Vi har stor erfaring med at rådgive om, hvordan kloakledninger lægges i bedst muligt samspil med de øvrige omgivelser, herunder i forhold til den løbende vedligeholdelse.

Malerentreprise

Skal man rulle eller sprøjte, og er det indenfor eller udenfor? Malernes arbejde er med til at give et rum, hegn eller træværk sit endelige udtryk, og det er derfor noget, vi går meget op i. Vi anvender altid kvalitetsmaterialer og rådgiver om valg af farve, glans og struktur.

Mureentreprise

Vi har erfaring med opmuring af murstensfacader, der er kategoriseret som værende ”bevaringsværdige”, ligesom vi har erfaring med brug af genbrugsmaterialer, herunder lægning af tegltag og eventuelle udfordringer herved. Ved opsætning og lægning af klinker og fliser er det essentielt, at man har gjort sig overvejelser omkring valg af flisetype, materiale og mønster, for selvom dette ikke har den store indflydelse på prisen, har det stor betydning for det færdige resultat. Vores vejledning og rådgivning er derfor et vigtigt element i processen.

Tømrerentreprise

Vi udfører tømrer- og fagentrepriser, som omfatter alt lige fra udskiftning af vinduer til nyt trægulv eller en helt ny træterrasse. Vi varetager også mere komplicerede snedkeropgaver og rådgiver i denne forbindelse om, hvordan man opnår de mest funktionelle og bæredygtige løsninger.

Anmeldelser

Se hvad vores kunder siger om os.

Book et møde

Går du med byggetanker, og har du brug for sparring, råd eller vejledning, så book et uforpligtende møde allerede i dag. Vi bestræber os på at kontakte dig inden for 24 timer.